Mål:

Børn skal have mulighed for at

Opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse.

Kunne styrke deres fysiske sundhed.

Aktivt kunne udforske og tilegne sig verdenen gennem alle sanser.

Kende kroppens funktioner og udvikle respekt for egen og andres kropslighed.

Lære om sund og alsidig kost.

Metode:

De voksne skal arbejde på at udvikle de fysiske rammer, både i huset og på legepladsen, så de hele tiden er spændende og udfordrende og giver børnene lyst til at bruge deres krop og sanser.

De voksne skal selv være fysisk aktive og vise børnene hvordan de kan bruge og udvikle kroppen.

De voksne skal give børnene mulighed for at udforske, afprøve, nyde og forstå naturen og det fysiske miljø ved hjælp af forskellige materialer, redskaber og værktøj.

De voksne skal give børnene mulighed for gennem leg og kropslig udfoldelse at udvikle sociale, kulturelle og sproglige færdigheder.

De voksne skal inddrage lokalmiljøet i børnehavens hverdag.

De voksne skal have et indgående kendskab til børns motorisk udvikling og hele tiden have fokus på om alle børn har en alderssvarende grundmotorik.

De voksne skal bruge uderummet meget for at tilgodese børnenes store behov for at bruge kroppen.

De voksne skal være gode rollemodeller på sund og alsidig kost.

Handlinger:

Alle børn skal lege grundlege (gynge, trille, hoppe, rutche, slå koldbøtter, sjippe, hinke, lege i vand/mudder, klatrelege, fangelege, byggelege, kastelege, sparkelege, rollelege, slåskampe, tumlelege)

Bevægelse skal blive en naturlig og sjov del af barnets hverdag.

Alle børn skal være glade for at gynge.

Alle børn skal være glade for at komme ud og bruge kroppen. Legepladsen er indrettet således at der er taget højde for udfoldelsesmuligheder som gynge, klatre, cykle, køre mooncars, balance, sand og vandlege, stylter, mulighed for at lege ”ikke røre jord” gemmelege, fangelege, boldspil, m.m.

Indretningen indendørs tager højde for fysiske udfoldelsesmuligheder i form af hopperum og frie gulvarealer. Børnene skal sidde så lidt på stole som overhovedet muligt.

Vi bruger lokalmiljøet så den enkelte får mulighed for at blive udfordret på styrke, udholdenhed og bevægelighed.

Vi bruger Sognegården til motorik, leg, idræt og boldspil

Vi bruger tit skoven, hvor børnene kan bruge alle deres sanser. I skoven har vi gynger, klatretove, rebstiger, tarzanbane og bålplads.

Vi arbejder med materialer som modellervoks, maling, klip og klister, perler, stof, sand og vand for at styrke børnenes finmotorik (bevægelse i hånden, foden, munden, øjnene, stemmen og ansigtets muskler)

Børnene leger konstruktionslege med togbaner, kuglebaner, bygger med træklodser, legoklodser m.m.

Vi leger fælleslege og regellege.

Vi tager på koloni i 3 dage ude ved skov og strand, sover i telt og lever meget ”primitivt”.

Vi snakker om hvad der er sund mad og har projekter med ”sund uge”.

Vi deltager i det lokale projekt børn, mad og bevægelse.

Vi laver mad i børnehaven hver fredag.

Vi laver et måltid mad hver eftermiddag.

Vi spiser frugt hver formiddag.

Vi drikker vand til maden og børnene har hele dagen adgang til frisk vand.

Tegn:

At alle børn får styrket deres motorik og får lyst og mod til at bruge deres krop og sanser.

At kroppen og sanserne er børnenes adgangsbillet til læring og at bevægelse og motion gør, at vi oplever sunde og glade børn.

At sund kost giver glade og aktive børn der er motiveret for at lære.

At frisk luft, sund kost og varierede bevægelsesudfordringer giver sunde og raske børn

med stabilt fremmøde i børnehaven.

At børnene selv tager initiativ til at arrangere fælleslege.

Sidst opdateret af Webmaster
07. august 2008