Mål:
Børn skal have mulighed for at
Blive anerkendt og respekteret
Opleve tryghed og tillid i deres relation til både børn og voksne
Inddrages og opmuntres til at blive aktive deltagere i demokratiske processer.
Lære at sætte grænser for sig selv og respektere andres.
Kunne danne venskaber og indgå i sociale relationer med andre børn og voksne.
Kunne samarbejde med andre om aktiviteter og projekter.
Metoder:
De voksne skal møde børnene med respekt og anerkendelse, så de føler sig set, hørt og forstået.
De voksne skal støtte børnene i at danne venskaber og komme med i en gruppe.
De voksne skal være gode rollemodeller og selv formå at samarbejde på en anerkendende og respektfuld måde.
De voksne skal selv turde være tydelige og sætte grænser for sig selv.
De voksne skal være ansvarlige, kreative og fleksible, så børnene oplever at være en del af et miljø, hvor der tænkes og skabes nyt og anderledes.
De voksne skal vedkende sig det ansvar og den opgave det er at skabe et udviklende miljø, hvor gensidig omsorg, respekt, tolerance og god stemning er nøgleordene.
Handlinger:
Vi vælger en hverdag hvor der arbejdes i aldersopdelte grupper samtidig med at der gives plads til børnenes frie valg af aktiviteter og venskaber.
Holder fast i fælleskabet ved måltiderne, men giver også børnene mulighed for at spise, hvis de er sultne.
Bruger de aldersopdelte grupper til at træffe beslutninger sammen med børnene og hjælpe hinanden med at overholde dem.
Indretter os så spil, bøger og beskæftigelsesmaterialer er let tilgængelige for børnene, så de selv kan vælge aktiviteter.
Bruger Sognegården til udfordringer på motorik, leg, idræt og boldspil.
Indretter os ude og inde så vi giver børnene mulighed for at lege i mindre grupper, uden at blive forstyrret.
Vi vælger en hverdag hvor børn og voksne er meget ude for derved at få stimuleret vores fantasi, sansemotorik og nysgerrighed.
Vi holder fast i de traditioner, som vi synes er værd at værne om og som er vigtige at have for børn og voksne.
Planlægger forskellige projekter som hele eller dele af børnehaven deltager i.
Inddrager børnene i at skære frugt, lave mad og dække bord.
Inddrager børnene i at rydde op i huset, rydde op efter sig ved måltiderne og rydde op på sin plads i garderoben.
Inddrager børnene i at passe på børnehaven, det være sig legetøj, spil og inventar.
Lader børnene medbringe eget legetøj, som til gengæld gerne må bruges af andre børn, hvis man husker at spørge først.
Strukturerer vores hverdag så børn og voksne fordeler sig i de fysiske rammer vi har til rådighed (børnehaven, uderum, skoven, Sognegården, Anlægget) så den enkelte får mulighed for at fungere i et sundt miljø hvor der plads og højt til loftet og et minimum af støjgener.
Konfrontere børnene med hinandens følelser, så de lærer empati.
Støtter de store børn i at være gode rollemodeller for de mindre børn.
Tegn:
At børnene bliver gode til at samarbejde og danne venskaber.
At børnene bliver gode til at være sig selv og respektere andre.
At børnene føler sig trygge og henter en voksen, når de har brug for hjælp.
At børnene selv prøver at løse konflikter.
At de voksne arbejder bevidst med indbyrdes kommunikation og konfliktløsning, så de kan være gode rollemodeller for børnene.
At alle børn oplever at være en del af fællesskabet.
At de voksne tager ansvar for og arbejder bevidst med deres relationer til det enkelte barn.