Mål:
Børn skal have mulighed for at
Udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter.
Blive udfordret til sproglig kreativitet.
Blive støttet i at udvikle deres nysgerrighed for tegn og symboler.
Have adgang til forskellige kommunikationsmidler.
Metoder:
De voksne skal med forståelse og anerkendelse skabe en god og positiv kontakt til børnene, så de føler sig trygge og får lyst til at udtrykke sig.
De voksne skal sætte ord på ting, handlinger og følelser og give sig tid til den nærværende samtale.
Børnene skal have hjælp til at sætte ord på oplevelser og til at få oplevelserne forklaret.
De voksne skal give tid og plads til leg med andre børn. I den frie leg og børnenes indbyrdes kommunikation lærer børnene at variere sine sproglige udtryksmåder.
De voksne skal være gode sprogmodeller.
Handlinger:
Læse bøger og fortælle historier.
Lave aktiviteter hvor rim, remser, sang, sanglege og rytmik indgår.
Lade børnene deltage i de praktiske gøremål og sætte ord på ting og handlinger.
Sætte ord på alt og opfordre til samtale ved måltider, rundkreds, bleskift, påklædning, madlavning, oprydning, udeliv, ture ud af huset m.m.
Give børnene tid til at lege, så de skal bruge sproget når de skal indgå aftaler for legen og fordele roller.
Give børnene mulighed for at sætte ord på egne tanker og at præsentere andre for den verden de er i.
Give børnene mulighed for at opleve at deltage i flere former for samtaler – den nærværende samtale mellem et barn og en voksen eller mellem to børn – eller samtalen i den aldersopdelte gruppe, hvor man skal vente på tur og samtidig være parat til at tage ordet.
Lære børnene at bruge kropssprog ved selv at være en tydelig voksen, så der er overensstemmelse mellem det vi siger og det vi gør.
Opmuntrer børnene til at sætte ord på egne følelser.
Altid sætte ord på når der arbejdes med konfliktløsning.
Gå på opdagelse i naturen og i vores omverden og snakke om de ting vi i fællesskab oplever og ser.
Støtte børnene i at tale et ordentligt sprog med respekt for andre uden nedladende gloser.
Skærpe børnenes nysgerrighed og interesse for skriftsprog ved at skrive bogstaver og navne, fremstille ordkort, bordkort, vendespil med foto og navn m.m.
Tegn:
At børnene får udviklet et varieret og alderssvarende sprog der gør dem i stand til at skabe kontakt og kommunikere på en hensigtsmæssig måde.
At sang, rim og remser indgår i hverdagens kommunikation.
At de voksne, både personale og forældre bliver mere bevidste om at få sproglig opmærksomhed integreret i deres daglige samvær med børnene.
At børnene bruger sproget til at stille spørgsmål med for at få viden.
At børnene bruger sproget til at påvirke, ændre og organisere den verden, de er en
del af.